Simeria.
Kapitel 1
Jeg kommer ind i klasse værelset det er mandag morgen, klokken er 8, og jeg er ekstremt træt jeg, gnider mig lidt i det ene øje. Jeg sætter mig hen på min plads henne ved vinduet, sidder og stirrer lidt ud af det. Klokken ringer, og de andre kommer ind i klassen. Kort efter dukker vores lære op Hr. Philipsen den strengeste lære på hele skolen, efter min mening i hvert fald ’’God morgen børn’’ sir han med hård stemme som sædvanlig. Jeg gaber lidt årrh hvor er jeg endelig meget træt i dag..
Midt i timen sidder jeg og halv sover hen over mit bord da jeg pludselig høre en råbe ’’Simeria! Hvad er det lige du tror du laver, du kan sove derhjemme ikke her i skolen!’’ jeg kigger forskrækket op og ser min rimelige sure Klasse lære stå foran mig.. ’’’Øh jeg sov da ikke’’ svare jeg rimelig hurtigt.. Han kigger vredt på mig uden at sige mere, men vender sig så om og går op til kateteret igen. Efter en lang dag med en sur lære trænger jeg bare til at slappe af. På vej ud af hoveddøren støder jeg ind i Nicolaj (den sødeste fyr på hele skolen syntes jeg.) fordi jeg ikke ser mig for. Uheldigvis taber jeg alle mine bøger, jeg sætter mig ned for at samle dem op igen. Rikard går bare forbi som om intet var hændt. Jeg føler mig som en skygge ingen vil tale med mig. Jeg bøjer hovedet ’’nå ja alle andre over ser mig jo hvorfor skulle han så ikke også gøre det.. Sukker dybt rejser mig op og går ud af døren.
Hele vejen hjem går jeg i stilhed og bare tænker over mit liv. Hvad har jeg dog gjort siden folk ikke vil snakke med mig? Da jeg kommer hjem er der ingen hjemme ud over vores hund Sam en 6 år gamle schæfer som har været min bedste og eneste ven lige fra den dag vi fik ham. Da jeg kommer ind i gangen kommer han med det samme ud og sir god dag med at over falde mig. Da jeg endelig får ham væk igen går jeg ind for at lave lektir, sidder der med mine bøger og bare stirre på dem har endelig ikke lyst til at lave dem i dag.. Jeg rejser mig fra bordet, og går oven på. Oppe på mit værelse smider jeg mig på sengen ’’hvorfor er jeg så anderledes’’ sir jeg for mig selv. Ligger og kigger op i loftet, efter kort tid falder jeg i søvn.
Da jeg vågner er det blevet aften, kigger på mit vække ur klokken er over 11..! jeg rejser mig brat op i sengen.. Hvorfor har ingen været oppe og sige der var aftens mad? Jeg går ud i gangen for at se om der er lys nede i køkkenet, men der er helt mørkt. Jeg kan intet se men kan dog lugte noget helt forfærdeligt ’’Ad sikke en stank’’ udbryder jeg. Jeg går ned af trappen og tænder lyset, alt ser normalt ud.. hmm hvad er det der luger så grimt? Jeg kigger lidt rundt i køkkenet, men finder ingen ting. Går ind i stuen tænder lyset ’’det var da underligt mor og far plejer da at se tv på det her tidspunkt.'' Da jeg kommer helt ind i stuen forsvinder den grimme lugt.. ’’hmm det var da mærkeligt’’ men lige med et forsvinder gulvet under mig og jeg ryger ned i et hul.
